Referencer

Referencer

  • Frijsenborg Slot, Østjylland

    Info

    Navn: Frijsenborg Slot, Østjylland

    Byggeperiode: Marts 2014 – december 2014

    Bygherre og Hovedentreprenør: Wefri A/S

    Projektledelse: Blikkenslagerentreprisen var under ledelse af Tommy Kjærhus og Steffen Petersen samt fire af firmaets dygtige blikkenslagere

    Arkitekt: Mikkelsen Arkitekt og Rådgivning

    Beskrivelse

    Frijsenborg Slot, renovering af sydtårnet.

    Arbejdet på sydtårnet startede omkring 1. marts 2014. Tårnet skulle genskabes, som det så ud, da det blev bygget i 1866.

    Det største arbejde var renovering af den 13 meter høje kuppel, som fik nyt kobbertag. Før arbejdet startede, var vi oppe i tårnet for at fotografere de enkelte konstruktionsdele. Fotos, der har været uvurderlige for arbejdets udførelse. To tons kobber blev der anvendt til at inddække kuplen.

    Blikkenslagersjakket på Frijsenborg bestod af fire mand. Alle med mange års erfaring med blikkenslagerarbejde, hvilket er nødvendigt for at løse denne type opgave. De fire blikkenslagere var enige om, at det var en drømmeopgave for en blikkenslager.

    »Det bedste ved opgaven har været den tillid, som bygherren har vist os,« sagde blikkenslager Jan Marx, da han blev interviewet i forbindelse en artikel i Aarhus Stiftstidende.

    Galleri

  • REMA 1000, Nørre Allé, Aarhus C

    Info

    Navn: REMA 1000, Nørre Allé, Aarhus C

    Byggeperiode: Juli 2013 – juli 2014

    Bygherre og Hovedentreprenør: City Ejendomme Aarhus Aps

    Projektledelse: (Kobberfacadeentreprisen) Steffen Petersen styrede i samarbejde med de fire svende blikkenslagerentreprisen fra start til slut

    Arkitekt: Eriksen Arkitekter M.A.A.

    Beskrivelse

    Facadebeklædning og baldakin udført i kobber.

    En ny 5 etagers bygning i det centrale Aarhus, med en REMA 1000 dagligvarebutik i stueetagen og 4 etager med ungdomsboliger fra første til fjerde sal.

    Arkitekturen er præget af en facade mod gaden med store paneler og en baldakin, der er beklædt med kobber. Ligeledes er der monteret rammer om vinduespartierne og tagrende i kobber. Bygningen fremstår eksklusivt og i høj kvalitet og lyser op i gadebilledet.

    Ejendommen blev i februar 2015 kåret af Aarhus Kommune ved en lille højtidelighed i Byrådssalen på Aarhus Rådhus. Stadsarkitekt Stephen Willacy uddelte præmier og diplomer til ejerne og ejendommen blev hædret, for at have højnet byarkitekturen. Følg link ovenfor.

    Galleri

  • Vestre Landsret, Viborg

    Info

    Navn: Vestre Landsret, Viborg

    Byggeperiode: Oktober 2012 – juni 2014

    Bygherre og Hovedentreprenør: A Enggaard A/S

    Projektledelse: Kobberfacadeentreprisen) Steffen Petersen styrede i samarbejde med de fire svende blikkenslagerentreprisen fra start til slut

    Arkitekt: KPF Arkitekter A/S, Viborg

    Beskrivelse

    Ingeniør: Cowi A/S

    Vestre Landsret er, med sit klassiske udtryk og velkendte materialer, smukt beliggende overfor Viborgs historiske bykerne, på østsiden af Nørresø.

    Gennemgående for byggeriet er, at der er anvendt holdbare og smukke materialer på en måde, der sætter mennesket i centrum. Materialer som kobber, sten og egetræ har lang holdbarhed og en robusthed som er passende for en retsbygning. Samtidigt har materialerne en fin stoflighed, som er med til at understrege arkitekternes ønske om, at skabe et klassisk og rustikt udtryk.

    Vestre Landsrets nye bygning er også opført i holdbare materialer af totaløkonomiske årsager. Som OPP leverandører har A. Enggaard A/S forpligtet sig til at finansiere, opføre og drifte bygningen i 25 år. Det betyder, at det for entreprenøren er en fordel at opføre en bygning med minimalt vedligehold og energiforbrug, hvilket er helt oplagte fordele ved for alle parter.

    Arbejdet med at beklæde facaden med kobber stod på i den sidste del af byggefasen. Blikkenslagerfirmaet Steffen Petersen havde i en periode på fem måneder fire blikkenslagersvende på opgaven. Der blev brugt 14 tons kobber til at beklæde ca. 1100 m2 facade. Alle samlingsdetaljer blev udført i tæt samarbejde med byggeriets arkitekt.

    Galleri

  • Dehns Palæ, København – Kvistinddækninger mv.

    Info

    Navn: Dehns Palæ, København – Kvistinddækninger mv.

    Bygherre og Hovedentreprenør: Danmarks Apotekerforening

    Projektledelse: A/S Julius Nielsen & Søn, Hvidovre

    Beskrivelse

    Bygningerne er delvist udført med falsede zinkfacader. Zinkfacaderne har et samlet areal på 2500 m2 . Zinken er forpatineret og det færdige resultat danner sammen med det murede byggeri en harmonisk helhed. Tagrender og nedløb er ligeledes udført i forpatineret zink.

    Galleri

  • Åpark Kollegiet, Aarhus – Facadebeklædning

    Info

    Navn: Åpark Kollegiet, Aarhus – Facadebeklædning

    Bygherre og Hovedentreprenør: Kollegiekontoret i Aarhus

    Projektledelse: Blikkenslagerentreprisen var under ledelse af Steffen Petersen

    Arkitekt: P+P Partners

    Samarbejdspartnere: Egil Rasmussen

    Ingeniør: Viggo Madsen, Højbjerg

    Beskrivelse

    Kollegiekontoret påbegyndte i efteråret 2010 byggeriet af et nyt stort kollegium med 251 lejligheder. Den første del af byggeriet blev klar til indflytning den 16/1-2012. Anden og sidste etape blev klar til indflytning i juli 2012.

    Bygningerne er udført med zinkfacader monteret som kassetter. Zinken er forpatineret og det færdige resultat fremstår smukt og harmonisk. Opgaven var på ialt 3000 m2 fordelt på fire blokke.

  • Vestre Sottrup Kirke- Kirketårn

    Info

    Navn: Vestre Sottrup Kirke- Kirketårn

    Bygherre og Hovedentreprenør: Sottrup Sogns Menighedsråd.

    Projektledelse: For skiferentreprisen stod Steffen Petersen.

    Arkitekt: Arkitekt Hans Lund

    Ingeniør: Riisøe Rådgivende Ingeniør v/Peter Riisøe-Hansen, Årslev, Fyn

    Beskrivelse

    Nyt naturskifertag på spir. Sottrup Kirke, Vester Sottrup blev opført omkring år 1200. Kirken er højtbeliggende, hvidkalket og blytækket. Det høje tårn har talrige murankre, suppleret med kraftige støttepiller. Det afsluttes af et højt, skiferdækket spir, der fik sin nuværende form og højde efter en brand i 1860.

    I 2006 blev spirets skiferbeklædning udskiftet med en ny naturskiferbeklædning (skib og kor har blytag).

    Galleri

  • Broager Kirke, Broager, Sønderjylland

    Info

    Navn: Broager Kirke, Broager, Sønderjylland

    Bygherre og Hovedentreprenør: Broager Sogns Menighedsråd.

    Projektledelse: Skifertækningen i Broager var under ledelse af blikkenslagermester Steffen Petersen.

    Arkitekt: Arkitekt Hans Lund, Rødding

    Ingeniør: Riisøe Rådgivende Ingeniør v/Peter Riisøe-Hansen, Årslev, Fyn

    Beskrivelse

    Efter en voldsom storm i 1999 konstateredes det, at der var skader på begge Broager Kirkes spir – der var fløjet skifre af dem begge og det søndre spir stod synligt skævt. De umiddelbare skader blev repareret, men et nøjere eftersyn afslørede store problemer dels med søndre spirs tømmerkonstruktion, og med skiferdækningen generelt.

    I 2003-2005 blev de to spir således beklædt med ny naturskifer. En spændende opgave, der stillede store krav til god planlægning og et tæt samarbejde med arkitekt Hans Lund, der var mand for, at det smukke mønster skiferstenene danner på de to spir, kom til at se ud – som den oprindelige trefarvede skifertækning

    Galleri

  • Arla Domicil, Aarhus – Facadebeklædning

    Info

    Navn: Arla Domicil, Aarhus – Facadebeklædning

    Bygherre og Hovedentreprenør: Arla Foods a.m.b.a.

    Projektledelse: Facadebeklædningen med kobberkassetter, var under ledelse af Steffen Petersen.

    Arkitekt: Sahl Arkitekter, Aarhus

    Samarbejdspartnere: 2S Consult, Aarhus

    Beskrivelse

    Kobberfacader på Arla’s hovedsæde i Viby, opført i 2008-2009. Facaderne blev udført som flyvende samlinger uden synlige søm eller skruer. Det samlede facadeareal er på ca. 3000 m2 og der blev til opgaven anvendt 30 tons kobber svarende til ca. 9 km profiler.

  • Svane Kollegiet, Aarhus – Facadebeklædning

    Info

    Navn: Svane Kollegiet, Aarhus – Facadebeklædning

    Bygherre og Hovedentreprenør: Kollegiekontoret i Aarhus

    Projektledelse: Steffen Petersen og Tommy Kjærhus.

    Arkitekt: Sahl Arkitekter, Aarhus

    Samarbejdspartnere: STB Byg

    Beskrivelse

    Kollegiekontoret påbegyndte i august 2011 byggeriet af et nyt stort kollegium med 183 boliger som 1- og 2-værelses lejligheder. Den første del af byggeriet blev klar til indflytning 3. december 2012. Anden etape i juli 2013.

    Bygningerne er delvist udført med falsede zinkfacader. Zinkfacaderne har et samlet areal på 2500 m2 . Zinken er forpatineret og det færdige resultat danner sammen med det murede byggeri en harmonisk helhed. Tagrender og nedløb er ligeledes udført i forpatineret zink.

    Galleri

Vi står klar til at hjælpe i dag

Fra vores adresse i Viby kan vi nemt komme ud og give en hånd med i de fleste byer.

Ring i dag på 86 22 26 00 eller skriv til os, så finder vi en dag, hvor vi kan mødes og snakke nærmere om dine behov og ønsker.